| Brumlebys historie – meget kort Brumleby blev bygget langt uden for Københavns volde i 1850'erne. Det var noget af datidens første sociale boligbyggeri tiltænkt arbejderklassen. Byggeriet blev igangsat som en slags konsekvens af koleraepidemien få år tidligere, hvor de elendige boligforhold i København var medvirkende til smittespredning. Byens læger fik i løbet af epidemien for alvor øjnene op for fattigfolks levevilkår, hvilket blandt andet beskrives malende i Martin Andersen Nexøs roman om Pelle Erobreren. Lægeforeningen samlede penge ind og ønskede at skabe sunde og billige boliger til arbejderklassen. Foreningen gav opgaven til arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll. I byggeriets første etape, der strakte sig fra 1853-1857, blev der bygget 240 meget små et- og torums lejligheder. Bindesbølls blokke er de to langsgående rækker tættest på Trianglen, og i starten boede der ca. 900 mennesker. På grund af krigen i 1864 gik der en årrække før resten af bebyggelsen kom til (1866-1872), denne gang med Vilhelm Klein som arkitekt. Kleins blokke danner også to langsgående rækker, men derudover eksperimenterede han en del i forhold til sin læremester Bindesbøll. Det opmærksomme øje vil for eksempel opdage, at fordelingen af døre og vinduer er meget forskellig fra Bindesbøll til Klein, ligesom Kleins tage har en højere rejsning. Udendørs lokum, koldt vand i hanen og enten brænde- eller petroleumsovn var vilkårene i Brumleby helt frem til renoveringen i 1992-1997. Da Brumleby var fuldt udbygget i 1872 var der cirka 550 lejligheder, der husede cirka 2500 mennesker. I dag har vi 242 lejemål og er mellem 400 og 500 beboere. De oprindelige lejligheder var ikke større end dem i lejekasernerne, men i modsætning til brokvartererne var der plads, lys og luft mellem husene. Desuden var der åbne fællesarealer samt vaskehuse, badeanstalt, brugsforening, bibliotek, forsamlingshus, ismejeri, slagtehus, værksteder og brandstation i Brumleby. De fleste af disse funktioner er i dag nedlagt eller omdannet; for eksempel fungerer brugsforeningen som museum, brandstationen som varmecentral, badeanstalten er blandet bolig og butik, mens ismejeriet og forsamlingshuset 'Kostalden' udlejes til møder og fester. |